Reikihealing
Vores ofte stressede liv kan slide på krop og sind og skabe ubalance. Reikihealing er en fantastisk, blid og meget enkel metode til at rette op på denne ubalance og skabe fred og harmoni på alle planer.
Det er en meget gammel healingmetode, som menes at stamme fra tibetansk buddhisme. Japaneren Dr. Mikao Usui (1865-1926) genopdagede og videreudviklede reikihealingen, og navnet reiki er da også japansk og betyder: rei = ånd og ki = energi. Reiki er således ”universel livsenergi”, og det er denne, som reikihealeren overfører til modtageren.
Reikienergien afbalancerer nervesystemet, hvilket styrker immunforsvaret. Den kan opløse blokeringer, hjælpe med at udrense affaldsstoffer og understøtte kroppens selvhelbredende evner.
Reikienergien kan også skabe klarhed i sindet og i det hele taget lutre og berolige; både mennesker, dyr og planter kan nyde godt af reikihealing.
Reikihealing kan bruges både forebyggende og ved sygdom. Under healingen ligger modtageren behageligt og fuldt påklædt med et tæppe over sig, og der bliver spillet healende musik. Det er en god idé at drikke godt med vand og ikke have et stort program resten af dagen.
Reikihealing hjælper på:
Stress
Bekymringer/et overaktivt sind
Spændinger
Hovedpine/migræne
Søvnproblemer
Chok
Traumer
Fysiske og psykiske smerter
Træthed/udmattelse
Hormonelle ubalancer
Mave-tarm-problemer
Betændelsestilstande/inflammationer
Med mere
Hvilken effekt har reikihealing?
Afbalancerer nervesystemet
Støtter og aktiverer kroppens selvhelbredende evner
Nedsætter stress
Beroliger krop og sind
Giver fornyet energi
Opløser blokeringer
Virker udrensende